Fleksibilitet

Pris og fleksibilitet

Der er flere måder at tilrettelægge klippekursus på, og vi lægger stor vægt på at finde en løsning, der passer til din hverdag. Hos Beauty & Style tilbyder vi et fleksibelt klippekursus, hvor du sammen med studievejlederen planlægger dit forløb, herunder hvor mange undervisningsdage du har om ugen, og hvordan timerne placeres.

Vælger du færre timer om ugen, justeres forløbet tilsvarende i længden. Vi ved, at uddannelse skal kunne fungere sammen med både arbejde, familie og økonomi, og derfor hjælper vi dig med at sammensætte et personligt kursusforløb, der passer til din situation.

Afhængigt af din fagforening kan det være muligt at følge undervisning op til 20 timer om ugen. Med den rette sammensætning af timer kan du gennemføre klippekursus hos Beauty & Style og samtidig bevare dine rettigheder og eventuelle støtteordninger.

Pakke 1

kr. 5.000,- Opstartsgebyr – Skal betales inden opstart.

kr. 899,- pr. mdr.

Pakke 2

kr. 10.000,- Opstartsgebyr – Skal betales inden opstart.

kr. 595,- pr. mdr.

Kontant

kr. 39.499,– Skal betales inden opstart.

Fleksibilitet og kvalitet i fokus

Uddannelsens opbygning

Drømmer du om at arbejde professionelt med hår og udvikle stærke tekniske færdigheder inden for klip og styling? Hos Beauty & Style tilbyder vi et intensivt klippekursus, der er målrettet dig, som vil hurtigt og sikkert i gang med salonarbejde. Kurset har fokus på praktisk træning, håndværk og arbejdsgange i en professionel frisørsalon.

Klippekursus er et praksisnært forløb, hvor størstedelen af undervisningen foregår i skolens egne saloner med rigtige kunder. Her træner du klip, form og styling i realistiske rammer og opbygger rutine, sikkerhed og forståelse for hverdagen i salon. Kurset er ideelt for dig, der ønsker at arbejde kreativt med hår eller som overvejer at tage den fulde frisøruddannelse på sigt.

Du undervises af erfarne undervisere, som er til stede på gulvet og følger dig tæt i dit arbejde. Det betyder, at du får løbende feedback, faglig sparring og støtte i alle behandlinger. Denne hands-on tilgang sikrer hurtig udvikling og et solidt teknisk fundament.

Undervisningen kombinerer relevant teori med intensiv praktisk træning. Du lærer blandt andet klippeteknikker til dame og herre, styling, kundedialog, salonrutiner og professionel adfærd. Teorien er målrettet og anvendelig, så fokus forbliver på det praktiske arbejde og din faglige udvikling.

Der stilles ingen krav til karakterer eller tidligere uddannelse. Det vigtigste er din interesse for frisørfaget og din motivation for at lære. Vi har kursister i alle aldre og tilbyder personlig studievejledning, hvor du får hjælp til at planlægge dit forløb og dit skema.

Hos Beauty & Style er kvalitet, udvikling og faglighed i centrum. Du får løbende evalueringer og mulighed for at følge din progression gennem hele kurset. Skulle dine behov ændre sig undervejs, er der mulighed for at justere dit skema i samarbejde med skolen.

Sådan kan dit skema se ud

Sådan kan dit skema se ud som kursist på klippekursus hos Beauty & Style. Eksemplet viser et typisk forløb, hvor kurset gennemføres over en periode på op til ét år, afhængigt af dit ugentlige timetal.

Vi er fleksible, og dit skema kan tilpasses din hverdag. Det er muligt at indhente timer eller holde pauser undervejs, så længe det planlægges i samarbejde med ledelsen og studievejlederen.

26 timer i ugen – 12 mdr.

Mandag
09.00-19.00
Tirsdag
Onsdag
09.00-19.00
Torsdag
Fredag
09.00-15.30
Lørdag

Regler

Regler ved udmeldelse

Når du har underskrevet din kontrakt, reserverer vi din plads på holdet og går i gang med at forberede alt til din opstart.

Vi bestiller materialer og startpakke, planlægger dit uddannelsesforløb og gør alt klar i systemet.

Derfor opkræves et administrationsgebyr på 5.000 kr., som dækker de omkostninger, vi har i forbindelse med din tilmelding – også selvom du senere vælger ikke at starte.

Hvis du fortryder:

  • Inden uddannelsesstart eller inden for de første 6 måneder: 5.000 kr. foruden det, der i forvejen skulle være betalt.

  • Efter 6 måneder: 15.000 kr. foruden det, der i forvejen skulle være betalt.

Udmeldelse skal ske skriftligt til studievejlederen.

Det er ikke muligt at gå til eksamen, hvis der er skyld.

Jeg er enormt tryg ved at være her. Det er en sikkerhed for mig at vide, at jeg kommer ud med en kompetent uddannelse. Jeg valgte Beauty and Style af flere årsager. Jeg har en lang uddannelse bag mig som ergoterapeut, men manglede at indfri drømmen om at blive kosmetolog. Jeg oplevede det som en udfordrende skole, hvor jeg havde med kunder at gøre hver dag.

Helle Nielsen

Bliv elev

Bliv frisør hos Beauty & Style

Frisøruddannelsen hos Beauty & Style kombinerer teori, praksis og kreative specialfag og giver dig en stærk faglig profil som kommende frisør.

Du lærer alt fra klippeteknikker, farvning, styling og hårpleje til kundeservice, trendforståelse og produktkendskab– med fokus på at gøre dig klar til at arbejde professionelt i frisørbranchen.

Uanset om du drømmer om at åbne din egen salon, arbejde i en modevirksomhed eller blive en del af en etableret frisørkæde, giver vores frisøruddannelsedig den viden, erfaring og selvtillid, der skal til for at skabe resultater og succes.

Har du spørgsmål til uddannelsen, eller er du klar til at starte?

Vores studievejleder er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål og give dig rådgivning vedrørende vores uddannelser, kurser, priser, holdstart, betalingsaftaler mv.

KONTAKT STUDIEVEJLEDNINGEN

E-MAIL

RING TIL OS

Elevformular Frisør

Udfyld formularen så sender vi yderligere informationer


Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg skifte fra klippekursus til den fulde frisøruddannelse?

Ja. Det er muligt at skifte fra klippekursus til den 2-årige frisøruddannelse. Skiftet sker i dialog med studievejlederen, som vurderer dit niveau og hjælper med at planlægge det videre forløb.

Får jeg et bevis eller diplom efter kurset?

Ja. Når du har gennemført klippekursus og bestået den afsluttende prøve, modtager du et diplom som dokumentation for dine kompetencer.

Er klippekursus niveauvurderet?

Nej. Klippekursus er ikke niveauvurderet og svarer ikke til den offentlige frisøruddannelse. Kurset er målrettet praktisk træning og tekniske færdigheder. Men selvfølgelig under Beauty & Styles høje standarder.

Kan jeg arbejde i salon efter klippekursus?

Klippekursus giver dig praktiske kompetencer inden for klip og styling, som kan bruges i salonarbejde. Mulighederne afhænger af arbejdssted og ansvar, og mange vælger efterfølgende at fortsætte på den fulde frisøruddannelse.

Kræver klippekursus tidligere erfaring?

Nej. Der stilles ingen krav om tidligere uddannelse eller erfaring. Det vigtigste er din interesse for frisørfaget og din motivation for at lære.

Hvornår er der holdstart på klippekursus?

Der er holdstart på klippekursus tre gange om året, i januar, april og september. Det giver dig mulighed for at starte på et tidspunkt, der passer til din hverdag og dine planer. Vi har løbende optag frem mod hver holdstart, og du anbefales derfor at tage kontakt til studievejlederen i god tid, så dit forløb kan planlægges korrekt, og der kan reserveres plads på det ønskede hold.